Jeg ønsker, I kan se hvad jeg ser nu! Både når jeg har åbne øjne og når jeg lukker dem og ser scener for mig.
Jeg hører denne fabulous live-udgave af The Aftermath med Kashmir, imens jeg ligger på terassen i aftensolen. Foran mig ligger vores store grønne og let blomstrende haver med de store træer.. Græsset der i vinters var så dødt og slidt som hø, er nu frodigt og grønt. Fuglene fløjter. Jeg har et billede af hvordan min sommerferie vil blive. Et drømme-stemningsbillede om ikke andet. Har I set den film med Pippi hvor hun stikker af hjemmefra? Annika, Tommy og Pippi selv tager ud i den her store, svenske vildnatur. Der er friske, raslende åer og floder. De spiser skovjordbær, fanger deres egne fisk de luner over bål. De bader nøgne i floden ved skoven og der er noget med en flyvende bil.. Den film elskede jeg, da jeg var mindre. Jeg elsker at se scenen for mig. Jeg får lyst til det hele. Smage på alt, tage til Sverige, nyde sommeren, forelske mig, Nibe med Line og Cecilie. Og alt sammen er så.. Aaah. Jeg elsker det her. Festen med familie 5 i Silkeborg var forresten også rimeligt lækker. De er noget af det bedste.
"and her eyes are allways full of joy"
Jeg læste nogle fantastiske noveller i dag. Det gav mig sådan en lyst til at skrive.. Måske var det dét, man skulle; blive forfatter. Så vil jeg være forfatter med et sprog som Jan Sonnergaards, Michael Strunge, Dy Plambeck eller Leif Davidsens. Jeg ville aldrig skrive romaner men novellesamlinger..
De her dage har været en fantastisk appetizer på sommerferien...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar